August Salvador
Sexolog & Life Coach

Parterapi og individuel terapi

At tale med en terapeut kan hjælpe dig med at håndtere følelsesmæssige problemer på en professionel og objektiv måde. Jeg tilbyder både parterapi og individuel terapi i rolige og diskrete omgivelser. Hvis fysisk fremmøde er en hindring tilbyder jeg også videokonsultation online eller hjemmebesøg efter nærmere aftale.

Velkommen hos mig

Terapi med empati, nærvær og respekt

Mit navn er August Salvador og jeg er sexolog og life coach. Gennem kurser og efteruddannelser har jeg specialiseret mig i parterapi, følelser og kommunikation samt narcissisme, skam og codependence (kærlighedsafhængighed).
Kontaktoplysninger sexlog

Mine ydelser

Her kan du få et overblik over de typiske problemstillinger jeg hjælper mennesker med...

Parterapi

Jeg arbejder med en forskningsbaseret tilgang til parterapien. Gennem parterapi kan I lære at kommunikere mere effektivt, løse konflikter på en sund måde og opbygge mere tillid og forståelse i jeres forhold - også på det seksuelle område. Parterapi er en investering i jeres forhold og jeres fremtid sammen. Jeg anbefaler et forløb på minimum fem gange for de bedste resultater.

Sexolog

Seksualiteten er en stor del af livet. Den kan være en kilde til glæde, nydelse og intimitet, men det kan også være en kilde til skam, skyld, forvirring, frustration og ubehag. Nogle gange er det vanskeligt at tale om seksualitet, fordi det kan være et følsomt og tabubelagt emne. Men at kunne tale åbent og komfortabelt om seksualitet, kan hjælpe os med at forstå og acceptere vores egne seksuelle følelser og behov.

Narcissisme

Narcissister er kendt for at have en overdreven selvoptaget personlighed og en udpræget mangel på empati over for andre. At leve i tæt relation med en narcissist, uanset om det er privat eller på arbejde, kan have en række negative konsekvenser for dit liv, dit selvværd, dit helbred og din trivsel. Jeg har specialiseret mig i netop dette faglige område og har hjulpet mennesker med at få deres liv tilbage.

Codependence

Almindelige tegn på codependence omfatter bl.a. et dybtfølt behov for anerkendelse fra andre samt et lavt selvværd, der afhænger af, hvad andre tænker om dig. Du kan desuden have en tendens til at undskylde eller tage skylden på dig for at bevare freden og undgå konflikt. Du har en fundamental angst for at blive afvist eller forladt, og det får dig til at blive i et forhold, selvom det er blevet usundt for dig.

Anmeldelser

Det siger mine klienter og kursister

5/5
Jeg var ret forvirret og knust, efter et brud med min kæreste igennem 3 år. Så forvirret at jeg ikke lyttede til de signaler min krop prøvede at fortælle mig. At den måde jeg blev behandlet på ikke var okay. Jeg har gået hos August for at få råd og vejledning til at komme videre med mig eget jeg, og måske kunne spotte de forkerte typer af mænd, som ikke er sunde for mig. Jeg kan varmt anbefale terapi her, tusind tak!
Kvinde, 42 år
Individuelt forløb
5/5
Jeg deltog i et online forløb hos August. Både lige efter forløb og nu, giver det anledning til refleksion og aha oplevelser. Situationer fra mine yngre år og mine tidligere forhold gennemtænkes, reaktioner i forbindelse med disse, forhold til søskende / forældre. Online forløbet har også givet mig ny og god viden om mig selv og mine reaktions mønstre og hvad jeg kan ændre på. Jeg anbefaler klart et online forløb hos August, også selvom man er single. Kunne forestille mig et forløb som par, ville være rigtigt givende.
Kvinde, 48 år
Online forløb
5/5
Jeg synes August var en fornøjelse, hans rolige væsen og den måde han startede dagen på, med meditation og fælles tilstedeværelse var dejligt. Han havde en god undervisningsform, med noter på tavlen, eksempler fra daglige situationer og fælles øvelser.
Kvinde, 45 ÅR
Sexologstuderende

FÅ EN GRATIS AFKLARENDE SAMTALE

Book en tid online til en gratis afklarende samtale på 15-20 minutter. Jeg ringer dig op, når det passer dig. Sammen finder vi ud af om jeg kan hjælpe dig eller jer.